Følelse Krydsord Svar
Har du nogensinde siddet på et koldt Ekstraklasa-stadion i Szczecin, mærket pulsen stige - og samtidig kæmpet med den sidste, drilske krydsordsklue i programhæftet? Så kender du fornemmelsen: 45. lodret - Følelse (… bogstaver). Få felter er åbne, uret tikker mod kickoff, og du mangler præcis det ord, der binder hele puslespillet sammen.
Netop den situation - hvor hjertebanken fra lægterne møder hjernevridning over krydset - er inspirationen til denne artikel. Følelse Krydsord Svar er din lynhurtige guide til de mest brugte danske (og til tider polske) løsninger, sorteret efter længde. Fra de ultrakorte had og savn til de langstrakte sentimentalitet og mavefornemmelse giver vi dig hele arsenalet, du kan fyre af, næste gang blyanten går i stå.
Men vi stopper ikke her. Krydsord er mere end bogstaver - det er også strategi, betydningslag og små sproglige finter, akkurat som trænerens taktiske justeringer i 88. minut. Derfor slutter vi af med tips til at udnytte endelser, kryds og vokalmønstre, så du kan klappe bogen sammen med samme tilfredshed som efter en 3-0-sejr i Warszawa.
Klar til at få styr på alle følelser i rudemønstret papir? Så læn dig tilbage, mærk suset fra kurven - og læs videre!
Følelse – 3-4 bogstaver: de ultrakorte bud
Tre til fire bogstaver er selve krydsordets startblok: de er hurtige at udfylde, låser mange andre felter op og dukker op igen og igen - ikke mindst i sportstillæg, hvor pladsen er trang. Har du blot én eller to bogstaver på plads, kan et ultrakort følelsesord være nøglen, der får hele hjørnet af diagrammet til at falde på plads.
De mest benyttede svar kan deles op i to grupper - sanseord og sindstilstande - men de optræder tit side om side. Husk at intet er for simpelt, når redaktøren har brug for en fyld-ord på tre bogstaver:
- had - hård negativ emotion
- savn - afsavn eller længsel
- sorg - tabets stille følelse
- sans - både sanseorgan og ’flair’
- sind - mentalitet, humør
- lyst - begær eller motivation
- skam - social ubehag
- iver - entusiastisk gå-på-mod
Bemærk, hvordan ordene kan skifte betydningslag alt efter sammenhængen: sans kan være fysisk følelse (berøring), men også ’feeling’ i takt med polske temposkift på banen; iver beskriver både fansenes gåsehud og en angribers jagt på et sent sejrsmål. Den dobbelte klang gør dem ekstra attraktive for krydsordsmagere.
Når du går på jagt efter disse korte svar, så arbejd systematisk: prøv vokalerne en ad gangen (S_VN, S_RG), husk de danske specialtegn (SKAM vs. SKAA), og overvej bøjningsformer som rød, bøv eller ømt, hvis krydset tillader det. Tre bogstaver kan synes små, men de bærer ofte hele puzzlet på deres skuldre.
Følelse – 5 bogstaver: klassikere i krydsord
Fem bogstaver er ofte nok til at indfange de mest basale menneskelige reaktioner - og netop derfor er denne længde en sand klassiker i krydsordene. Har du kun fem felter at udfylde, er det som regel værd at prøve de helt dagligdags emotioner først:
- glæde - positiv grundstemning, passer tit hvor flere vokaler er givet
- vrede - udpræget negativ følelse, godt bud hvis V eller R allerede er placeret
- angst - både almen uro og klinisk betegnelse; hyppig i kryds pga. konsonantvægten
- skyld - moralsk eller juridisk nuance; Y-et er et nyttigt vokal-joker
- humør - stemningsord med dansk særpræg via ø, som sjældent kolliderer med andre ord
Ud over de hverdagsnære ord sniger der sig også mere retoriske eller gammeldags udtryk ind, som skaber variation i krydsordets sprog. Her er to gængse favoritter, og hvordan de typisk anvendes:
| Ord | Betydningslag | Hjælp til placering |
|---|---|---|
| patos | Følelsesladet stemning i tale, tekst eller stadion-tifo | Krydser ofte med A eller O, da de gentages |
| gemyt | Personens grundlæggende sind; bruges også i udtrykket “det gode gemyt” | G- og Y-et giver klare pejlemærker i lodret felter |
Når du skal vælge mellem disse fembogstavsløsninger, så kig på endelserne (-de, -st, -os) og konsonantklynger som ng eller sk; de afslører hurtigt, om angst eller skyld er mest realistisk. Husk også, at nogle krydsord kan finde på at bøje ordene - fx “glæden”, hvis feltet kræver bestemt form - eller gå efter det mere metaforiske lag: “patos” i stedet for “glæde”, hvis spørgsmålet lyder “talerens følelse”. Jo bedre du jonglerer mellem den konkrete emotion og dens mere stilistiske betydning, desto hurtigere rammer du det rigtige svarfelt.
Følelse – 6 bogstaver: nuancer og fagudtryk
Når feltet kalder på præcis seks bogstaver, melder der sig en håndfuld ord, som hver især tilføjer et nøk af nuance til den mere generelle “følelse”. Hvor de kortere løsninger ofte er rene grundstemninger, bærer de seks-bogstavede på mere faglige, sanselige eller psykologiske konnotationer - perfekt, når krydset vil have lidt mere dybde.
Typiske bud er:
- anelse - forvarslet fornemmelse eller intuition
- empati - evnen til at leve sig ind i andres følelser
- affekt - psykologisk term for stærk, kortvarig emotion
- føling - både taktil kontakt og billedligt “kontakt” med en situation
- nervøs - uro i krop eller sind, ofte før en kamp
- føleri - overdrevet sentimentalitet, typisk brugt kritisk
Bemærk, hvordan ordene spænder fra det sansemæssige (føling som i “føling med bolden”) over det socialt-emotionelle (empati) til det klinisk-psykologiske (affekt). I krydsord betyder denne bredde, at du kan afkode definitionen: spørges der ind til “kortvarig kraftig følelse”, peger pilen på affekt; lyder ledetråden “urolig før kick-off”, er nervøs nærliggende.
Seks bogstaver åbner også for bøjninger og afledninger: anelses- (som i “anelsesløs”), empatisk (syv bogstaver, men værd at have i baghovedet), eller substantiver som føleri vs. adjektivet følerisk. Har du allerede et E som tredje bogstav, kan du filtrere listen ned til empati og nervøs; deler du vokalerne i krydset ud, bliver sorteringen endnu lettere.
Endelig: Tænk over den overførte brug, som danske sports- og musikjournalister elsker. “FCK havde ingen føling med kampen” eller “guitaristens affekt leverede ægte feeling.” Så selv om ledetråden ligner ren psykologi, kan løsningen ligge i boldens, scenens - eller krydsordets - verden.
Følelse – 7 bogstaver: basisbegreber og låneord
Syv bogstaver er den klassiske “mellemlængde” i et dansk krydsord, fordi ordet både kan ligge på tværs af hele gitteret og give mange kryds. Blandt de absolutte gengangere finder du følelse, emotion, sympati, rørelse og passion. Alle kan betyde en indre tilstand, men de dækker hver sit nuancefelt: fra den nøgterne registrering (følelse) over den latinske låntagning (emotion) til den varme hengivenhed (sympati).
| Ord | Direkte betydning | Overført brug |
|---|---|---|
| Følelse | Sansning, emotion | “Få følelse i bolden” - teknik på banen |
| Emotion | Latinsk for ’følelse’ | Psykologisk fagsprog, pop-science |
| Sympati | Velvilje, forståelse | Politisk “sympativippe” i meningsmålinger |
| Rørelse | Blid, varm bevægelse | “I rørelse over fansenes tifo” |
| Passion | Ildhu, lidenskab | Marketing-slogan: “Passion for kvalitet” |
Når du leder efter løsningen i krydset, så husk alternative stavemåder (foelelse uden diakritik), og overvej konteksten: Skribenten kan spille på polsk stadion-jargon (følelse i kroppen efter en iskold away-tur) eller bruge et psykologisk lån. Tjek vokalerne, test endelser som -ion og -ati, og hold øje med, om opgaven spørger til den konkrete sansefornemmelse eller den mere billedlige “feeling”.
Følelse – 8-10 bogstaver: stærke stemninger
Når krydset kalder på 8-10 bogstaver, rammer vi ofte de følelser, der fylder lidt mere - både på papiret og i hverdagen. Her finder vi klassikere som stemning, der kan dække alt fra tribunens bulder på Stadion Wrocław til en dæmpet aften hjemme, eller længsel, som i fodboldens verden kan være savnet af en skadet nøglespiller. Disse ord giver solide konsonant-ankre i krydsordet og afslører ofte flere kryds, når de først lægges ind.
Går vi et spadestik dybere, trækker vi ord som lidenskab og følsomhed frem. Førstnævnte er ramt-i-hjertet-intensitet - den slags passion Legia-fans viser på udebane - mens sidstnævnte også kan løses som sensitivitet i specialkryds. Husk, at følelser tit udtrykkes i overført betydning: forargelse kan både være et offentligt ramaskrig og en indre irritation over et rødt kort.
En håndfuld sikre bud til blokken:
- STEMNING - 8 bogst. (bred anvendelse)
- SANSNING - 8 bogst. (sansemæssig vinkel)
- LÆNGSEL - 8 bogst. (å-/æ-variation)
- LIDENSKAB - 9 bogst. (betonet k-lyd, pas på stavning)
- FØLSOMHED - 9 bogst. (slutter på ‑hed)
- MEDFØLELSE - 10 bogst. (sam- sammensat, giver to e’er i midten)
- FORARGELSE - 10 bogst. (god hvis du mangler mange vokaler)
- KÆRLIGHED - 9 bogst. (klassiker, husk det bløde dj-udtale)
Når du tester pasformen, så læg mærke til endelser som -hed og -skab; de giver fleksibilitet, hvis nogle kryds forkorter eller forlænger ordet (lidenskab → lidenskaben). Og glem ikke æ/ø/å-tricket: i ældre kryds kan kærlighed optræde som kaerlighed, mens følsomhed kan snige sig ind som foelsomhed. Brug vokalerne som pejlemærke - de står ofte fast, mens konsonanterne kan roteres som spillere på en skadesramt Ekstraklasa-bænk.
Følelse – 11+ bogstaver: lange sammensætninger
Når antallet af tomme felter overstiger ti, begynder de rigtig lange løsninger at melde sig. Her finder du sammensatte ord og hele vendinger, der favner både sanseindtryk og følelsesmæssige nuancer - ofte dem, der afslutter et tema- eller krydskryds. De er sjældnere end tre-bogstavs-klassikerne, men til gengæld nemme at genkende, så snart de første konsonanter rammer plet.
Typiske langformer på 11-15 bogstaver:
- fornemmelse (11)
- begejstring (11)
- medlidenhed (11)
- sanseindtryk (12)
- sentimentalitet (15)
- mavefornemmelse (15)
- stemningsskifte (16)
- selvtilfredshed (15)
Læg mærke til endelser som -hed, -ing og -else; de giver hurtigt tre-fire bogstaver i halen. Kig også efter sammensætninger, hvor en sans kobles med et tillægsord: lykkefølelse, skuffelsesfølelse eller den lidt ældre gysenfornemmelse. Har krydset ekstra plads, kan idiomer som “ro i sindet” eller “overvældende glædesrus” dukke op som hele strenge uden mellemrum.
Husk, at følelsesord i krydsord ofte låner betydning fra kultur og sport. Mavefornemmelse kan handle om taktik på banen, mens sanseindtryk refererer til stadionlyden. Selv sentimentalitet kan skjule sig i ledetråde om gammelt klubbens ikoniske trøjer. Jo mere du tænker i både bogstaver og billeder, desto hurtigere falder de lange sammensætninger på plads.
Tænk i betydningslag: direkte, overført og fagsprog
Når man løser krydsord med ledetråden “følelse”, er det afgørende at opdage, hvilket betydningslag der efterspørges. Ordet kan pege på en sanselig fornemmelse, en emotionel tilstand, et stilistisk virkemiddel eller et fagsprogligt udtryk. At skelne mellem disse lag giver flere mulige svar pr. bogstavlængde - og hjælper dig hurtigere i mål, når der kun er ét eller to kryds på plads.
1. Sansefornemmelse (taktilt): Krydsord spørger ofte til ord som “føling”, “priklen”, “kilden” eller blot “sans”. Her er berøring eller kroppens signaler det centrale. Har du få bogstaver, så test endelser som -en eller -ing - fx kulde (5), kløe (4) og varme (5).
2. Emotion & retorik: Når betydningen er følelsesmæssig, kommer klassikere som glæde, angst, sorg, men også fagsprogsord som affekt (6) eller patos (5). I retoriske sammenhænge kan patos og stemning (8) være lige så valide som mere hverdagslige ord. Tip: led efter vokalmønstre AE, AO, OU - de låser ofte svaret.
3. Fagsprog & metaforik: I sportsspalten ser man ordspil som “føling med bolden”, hvilket giver løsningen føling (6) - eller i musikanmeldelser “feeling” (7). Stadionskribenter bruger typisk “stemning” eller “atmosfære” (9). Husk også tekniske termer som sensorik (8) i madlavning eller empati (6) i psykologien. Disse tværfaglige vinkler åbner for uventede, men korrekte, krydssvar.
4. Hurtig oversigt over lag & eksempler:
| Lag | Eksempelord | Længde |
|---|---|---|
| Sanselig | sans, kulde, varme, kilden | 4-6 |
| Emotion | vrede, glæde, angst, passion | 5-7 |
| Stilistisk | patos, rørthed, sentimentalitet | 5-13 |
| Sportslig | føling, timing, nerve | 4-6 |
| Musikalsk | feeling, groove, vibe | 4-7 |
Næste gang du sidder fast, så spørg først: Er det huden, hjertet eller højttaleren der “føler”? Derfra bliver både bogstaver og brikker langt nemmere at placere i krydset.
Strategi: brug endelser, kryds og mønstre
Begynd med endelserne: mange følelsesord er bygget op af de klassiske -hed, -else og -skab. Når du har et par konsonanter på plads, så prøv systematisk:
- rørthed
- fornemmelse
- lidendeskab
Udnyt krydsene til vokalerne: vokalerne er typisk de sværeste at gætte i danske krydsord, så sæt tidligt bogstaver i lodrette/ vandrette felter, der giver dig a-e-i-o-u-y-æ-ø-å. Husk, at nogle ældre krydsord skriver aa for å. Finder du fx *A*S*ON, kan både PASSION og PASSION være i spil, afhængigt af dansk eller lånt stavemåde.
Arbejd med betydningsflokken: gå ikke kun efter ligefremme synonymer som glæde eller vrede. Prøv også antonymer og beslægtede begreber, der ofte bruges som ledetråde:
- angst ⇆ ro
- ophidselse ⇆ apati
- patos ⇆ nøgternhed
Tænk figurativt & lånt: krydsord blander gladeligt direkte og overførte betydninger. Feeling i musik, føling i håndbold, og en tv-Matador kan alle gemme sig under “følelse”. Hold øje med engelske og latinske lån som emotion eller empatisk, og med afledninger som følsom, rørthed, forbagtelse (= overraskelse) - de dukker ofte op, når konstruktøren vil krydre ruden med lidt ekstra polsk kolorit.
