Medvirkende i Soldaterkammerater

Kan du høre ekkoet af oversergent Vældegaards brøl for dit indre øre? Eller dufte feltkøkkenets kaffe, mens seks ufrivillige kammerater vakler rundt i alt for store støvler og endnu større drømme? Soldaterkammerater fra 1958 er én af de film, der har skrevet sig ind i dansk populærkultur som et varmt, skarpt og ikke mindst hylende morsomt portræt af værnepligtens prøvelser – og i denne artikel dykker vi ned i både plottet, personerne og produktionen.

Hvorfor dukker netop denne gamle klassiker op på Polsk Fodbold? Fordi filmen, på sin egen lune facon, fanger en tid, et sammenhold og et syn på fællesskab, som stadig går rent ind hos fodboldfans såvel som filmelskere: individet, der først for alvor blomstrer, når kollektivet kalder. Fra trompetistens optimistiske fanfarer til bondedrengens brede smil og den selvglade Schwanenkopfs pudsige manerer – her er karakterer, man ikke bare ser, men holder med.

I de kommende afsnit zoomer vi ind på alt fra Ebbe Langbergs charmerende glimt i øjet til Carl Ottosens reglementshåndhævende bulderstemme. Vi afslører de små detaljer, der fik Sven Methlings instruktion til at slå gnister, og vi giver ordet til både hoved- og biroller, som tilsammen skabte 78 minutters lattergaranti. Til sidst slutter vi af med en trailer, der – selv her 65 år efter – stadig kan få smilet frem.

Smut i støvlerne, klik spændet på feltremmen, og gør dig klar: nu marcherer vi ind i Soldaterkammeraternes univers!

Handling, temaer og tone

Handlingen starter på Høvelte Kaserne, hvor seks unge mænd – der alle helst ville have været et andet sted – tropper op til første dag i trøjen. Vi møder Henrik “trompetisten” Dideriksen, der helst kommunikerer gennem sine messingtoner; Knud “bondedrengen” Petersen, som stadig lugter lidt af stald; Peter “Ras” Rasmussen, den skolelærde paragrafrytter; Ole “charmetrolden” Sørensen, der har et glimt i øjet til alt med skørter; Viggo “den tykke dreng” Clausen, der helst ville have været i messa hele dagen; og til sidst Holger “ordensmennesket” Schwanenkopf, et forkælet overklasseløg, der ankommer med chauffør og poleret weekendtaske. Fælles for dem alle er, at de snart skal bankes på plads af den myndige – og uhyggeligt veltrimmede – oversergent Vældegaard.

Filmen drives af klassisk dansk Lystspil-humor: hurtige replikskift, fysisk komik og malplacerede kærlighedsøjne midt i eksercitsen. Men under den letbenede overflade gemmer der sig varme temaer om sammenhold, modning og det at finde sin plads i fællesskabet. Hver rekrut har sit særkende, og filmen lader publikum grine ad – men også med – karakterernes svagheder, når de skridt for skridt forvandler sig fra en broget flok drenge til et nogenlunde sammentømret kompagni.

Krigsmiljøet fungerer mest som ramme snarere end truende kulisse. Uniformer, geværer og skarpe kommandoer skaber modsætning til de uimponerede unge mænd, der hellere vil spille kort eller flirte med telefonpigen. Kasernen bliver til en lille model af efterkrigstidens Danmark: en blanding af provins og storby, af arbejderklasse og overklasse, hvor man lærer, at rang og baggrund forsvinder, så snart støvlerne klasker synkront mod paradepladsen.

Tonen er bevidst familievenlig. Ingen store sønderskudte slagmarker – i stedet står latrinparolen, fupbeskeder i højttaleren og jagten på eftertragtede weekendtilladelser for skud. Når trompetisten blæser vækning fem minutter for tidligt, eller når den tykke Viggo vikler sig ind i patruljens telefontråd, er det komikken, der løfter fortællingen. Samtidig ligger der under al galskaben et kærligt portræt af dansk værnepligtshverdag i 1950’erne, hvor disciplin og drengerøvsdynamik går hånd i hånd.

Kort sagt: “Soldaterkammerater” forener militær eksercits med rappe oneliners og varme karakterportrætter. Resultatet er en film, der både fik 1958-publikummet til at grine og stadig i dag fungerer som nostalgisk tidsbillede på en epoke, hvor næsten alle danske mænd kendte lugten af trange barakker – og den ufravigelige stemme fra en oversergent, der altid stod klar til at flå dem ud af sengen klokken 06:00.

Hovedrollerne i Soldaterkammerater

Paul Hagen – Henrik “Trompet” Dideriksen (nr. 617)
Henrik er gruppens ukuelige humørspreder og jazzglade trompetist, der konstant har instrumentet med sig – også når oversergenten forbyder det. Paul Hagen matcher figurens lette lune perfekt; hans præcise timing, varme smil og små fysiske gags gør Henrik til filmens uofficielle motor, når stemningen daler i barakken. Rollen cementerede Hagen som et af 50’ernes store komiske ansigter, og han gentog siden figuren hele fem gange i den populære serie.

Ebbe Langberg – Peter “Ras” Rasmussen (nr. 613)
Med sin flotte holdning og selvsikre charme er Ras den naturlige frontfigur blandt kammeraterne – og en evig torn i øjet på de kvindelige beundrere, han efterlader sig. Ebbe Langberg, som netop havde slået sit gennembrud igennem i “Flintesønnerne”, giver karakteren en blanding af drengerøvs-overskud og sårbar idealisme, der gør ham mere end bare en flot fyr i uniform. Langbergs karisma får gruppens fællesskab til at virke troværdigt – man forstår, hvorfor de andre gerne følger med ham på ballade.

Preben Kaas – Ole Sørensen (nr. 615)
Ole er den runde, evigt sultne soldat med hjertet det rette sted og en nærmest akrobatisk evne til at havne i problemer. Preben Kaas’ fysik og boldøje for slapstick folder sig ud i scenerne med feltgabet, sovseskeen og de for små uniformsbukser. Rollen er et tidligt eksempel på Kaas’ talent for at kombinere fysisk komik med ordrige replikker, der slynges af sted i asmatisk høj hastighed.

Louis Miehe-Renard – Knud “Bondedrengen” Petersen (nr. 616)
Direkte fra mulden til kasernen: Knud taler dialekt, savner køerne, men viser sig at være gruppens råstyrke, når der skal flyttes en kanon eller rettes et teltsnar. Louis Miehe-Renard bringer en livsglad, næsten Pippi-agtig energi til rollen og skaber en figur, der, trods sin naivitet, ofte leverer de mest jordnære observationer. I løbet af filmen bliver hans sunde bondevettets kontrast til officerskorpsets stive regler et af historiens vigtigste humoristiske greb.

Klaus Pagh – Holger Schwanenkopf (nr. 614)
Overklasseløget med det pompøse efternavn ankommer med privatchauffør, skibsbriketter og finere vaner. Holger er indtil videre vant til at slippe uden om sure pligter – noget oversergenten hurtigt får lavet om på. Klaus Pagh balancerer det arrogante og det elskelige, så publikum både kan grine og holde af Holgers forsøg på at vænne sig til hakket lever og hårde senge. Paghs fine fornemmelse for ironi gør Holger til en af de figurer, man husker længe efter rulleteksterne.

Svend Johansen – Viggo Clausen (nr. 611)
Den pertentlige skolelærer har notesbogen fremme fra dag ét og retter både geledder og stavning hos sine kammerater. Svend Johansen giver Viggo en knastør, næsten bleg og belærende fremtoning – men just som man er ved at klassificere ham som kedelig, viser han uventet mod på øvelsesbanen. Viggos omvendelse fra paragrafrytter til holdspiller bliver et af filmens mere rørende øjeblikke og gør figuren til mere end blot et komisk pudse-point-træk.

Carl Ottosen – Oversergent Vældegaard
Soldaterkammeraternes fælles fjende og faderfigur. Vældegaard er en baryl med barkede kommandoer, urokkelig retfærdighedssans og et hjerte, der – meget modvilligt – banker for hans “drenge”. Carl Ottosen, som allerede var kendt fra en stribe danske krigs- og folkekomedier, rammer balancen mellem lammende disciplin og lun undertone. Han er aldrig ond, men kompromisløs: en autoritet man ler ad, frygter og til sidst holder af. Ottosens markante dybe stemme og militærkropsholdning er limen, der holder bogstaveligt talt hele kompagniet – og filmen – sammen.

Sammen danner de syv figurer hjertet i “Soldaterkammerater”. Hver især repræsenterer de en arketype fra 50’ernes Danmark, men i fællesskab bliver de et billede på det brogede fællesskab, der opstår, når alle står lige i grøn uniform og blankpudset støvle.

Øvrige medvirkende og biroller

Ud over de seks soldaterkammerater og den bryske oversergent er filmens charme og tempo i høj grad båret af en række farverige biroller, der enten puster til konflikten eller dæmper dramatikken med velplacerede grin.

• Vera Stricker – Nora Dideriksen
  Nora er Henrik Dideriksens livlige lillesøster, der med sit kvikke mundtøj konstant minder os om den civile verden uden for kasernens mure. Hendes telefonsamtaler og hurtige replikker fungerer som komisk modvægt til soldaternes strabadser.
• Sigrid Horne-Rasmussen – Fru Schwanenkopf
  Overklassens flamboyante mater familias, der nægter at tro på, at sønnen Holger kan begå sig blandt “almindelige” soldater. Hendes besøg i kasernens soldaterhjem er én lang parade af praleri, bekymring og ufrivilligt morsomme misforståelser.
• Judy Gringer – Ellen
  Den smilende kantinepige, der har alle mænds opmærksomhed – ikke mindst charmetrolden “Ras”. Gringer giver scenen ungdommelig energi og sørger for let romantisk krydderi midt i støvletramp og eksercits.
• Annie Birgit Garde – Karen
  Som bondedrengen Viggos kæreste er Karen filmens solide jordforbindelse. Hun dukker op til soldaterbal, hvor hendes ligefremme væsen står i skarp kontrast til holger Schwanenkopfs fine forlovede, og det giver anledning til både kultur- og klassekomik.
• Henrik Wiehe – Korporal Smith
  Korporalen er oversergent Vældegaards højre hånd og den umiddelbare modstander for rekrutterne. Wiehe balancerer myndighed og underspillet humor, ikke mindst når hans engelskklingende kommandoer driver de seks venner til vanvid.
• Ole Dixon – Bolleå (612)
  Rekruttens kaldenummer siger alt: Bolleå er den evige halehæng, som altid er et skridt bagud i øvelserne. Dixon leverer fysisk komik i særklasse – fra klodsede fald til den berømte parade, hvor han marcherer i modsat retning.
• Johannes Marott – Privatchaufføren
  Den stive chauffør, der trofast bringer Fru Schwanenkopf og Holger til og fra kasernen i en poleret Packard. Hans stenansigt over for Schwanenkopfs hysteriske udbrud er et stilfærdigt komisk højdepunkt.
• Holger Vistisen – Reserveofficer
  Selvom rollen er lille, sætter Vistisen sit fingeraftryk som den distræte reserveofficer, der ser igennem fingre med rekrutternes småløgne – så længe han kan få en kop stærk kaffe først.
• Emil Hass Christensen – Regimentslægen
  Den faderlige læge, der diagnosticerer alt fra fingerstik til hjertesorg. Hass Christensen tilfører både autoritet og hjertevarme og bliver rekrutternes hemmelige allierede, når oversergenten strammer garnet lidt for hårdt.

Tilsammen giver birollerne Soldaterkammerater en menneskelig og genkendelig dybde: De romantiske forviklinger, de sociale skel og de absurde militære situationer får publikum til at le – og til at holde af hele det farverige persongalleri.

Bag kameraet og nøgletal

Bag kameraet på Soldaterkammerater finder vi et lille, men særdeles rutineret hold, der i 1950’erne var med til at definere den letbenede danske folkekomedie.

Instruktion: Sven Methling – kendt for sine sikre komiske takter og for at få det maksimale ud af små produktionsmidler.
Producent: Henrik Sandberg – Merry Films stifter og drivkraft bag en række populære danske feel-good-film.
Produktionsselskab: Merry Film.

Premiere: 16. oktober 1958 (dansk biografpremiere).
Spilletid: 78 minutter.
Genre: Komedie · Krig · Familie.
Originalt land: Danmark.
Sprog: Dansk.

Filmen blev skudt i sort-hvid på locationoptagelser ved Hærens kaserneområder kombineret med studieoptagelser hos Merry Film. Budgettet var beskedent, men Methlings energi og Sandbergs tætte samarbejde med faste håndværkere foran og bag kameraet gav den gnist, der gjorde Soldaterkammerater til et publikumshit og banede vej for flere efterfølgere i serien.

Trailer: Se Soldaterkammerater her

Gør klar til at blive ført tilbage til 1958, hvor Soldaterkammerater…