I Liga
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 18/07-2025
- Sidste kamp: 23/05-2026
- Antal hold: 18
- Fører: Wieczysta Kraków
- Runder i alt:
- Runder spillet:
I Liga Stillinger
Her kan du se stillingerne for I Liga i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Wieczysta Kraków
|
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 2 | 5 | 7 |
|
| 2 |
Wisła Kraków
|
2 | 2 | 0 | 0 | 9 | 0 | 9 | 6 |
|
| 3 |
GKS Tychy
|
2 | 2 | 0 | 0 | 6 | 4 | 2 | 6 |
|
| 4 |
ŁKS Łódź
|
3 | 2 | 0 | 1 | 6 | 5 | 1 | 6 |
|
| 5 |
Polonia Bytom
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 5 | -1 | 6 |
|
| 6 |
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 7 |
Ruch Chorzów
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Chrobry Głogów
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
| 9 |
Stal Rzeszów
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 10 |
Odra Opole
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 4 | -2 | 3 |
|
| 11 |
Stal Mielec
|
2 | 1 | 0 | 1 | 5 | 8 | -3 | 3 |
|
| 12 |
Puszcza Niepołomice
|
2 | 0 | 2 | 0 | 2 | 2 | 0 | 2 |
|
| 13 |
Polonia Warszawa
|
2 | 0 | 1 | 1 | 2 | 3 | -1 | 1 |
|
| 14 |
Śląsk Wrocław
|
2 | 0 | 1 | 1 | 2 | 3 | -1 | 1 |
|
| 15 |
Pogoń Siedlce
|
2 | 0 | 1 | 1 | 2 | 3 | -1 | 1 |
|
| 16 |
Miedź Legnica
|
2 | 0 | 0 | 2 | 4 | 6 | -2 | 0 |
|
| 17 |
Górnik Łęczna
|
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 5 | -4 | 0 |
|
| 18 |
Znicz Pruszków
|
3 | 0 | 0 | 3 | 4 | 10 | -6 | 0 |
|
I Liga Kampe
Her kan du se kampprogrammet for I Liga i år.
Kommende I Liga Kampe
Runde 3
Wieczysta Kraków
ŁKS Łódź
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Stal Rzeszów
Stal Mielec
Śląsk Wrocław
Pogoń Siedlce
Górnik Łęczna
GKS Tychy
Runde 4
Ruch Chorzów
Śląsk Wrocław
Chrobry Głogów
Stal Mielec
Polonia Bytom
Wisła Kraków
Odra Opole
Znicz Pruszków
Puszcza Niepołomice
Runde 5
ŁKS Łódź
Polonia Warszawa
Chrobry Głogów
Stal Rzeszów
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Odra Opole
GKS Tychy
Pogoń Siedlce
Wieczysta Kraków
Runde 6
Miedź Legnica
Polonia Warszawa
Znicz Pruszków
Chrobry Głogów
Polonia Bytom
Ruch Chorzów
Puszcza Niepołomice
Stal Mielec
Górnik Łęczna
Runde 7
Wisła Kraków
Odra Opole
GKS Tychy
ŁKS Łódź
Pogoń Siedlce
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Wieczysta Kraków
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Runde 8
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Odra Opole
Puszcza Niepołomice
Stal Mielec
Górnik Łęczna
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 9
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Chrobry Głogów
GKS Tychy
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Wieczysta Kraków
Runde 10
Odra Opole
Stal Mielec
ŁKS Łódź
Górnik Łęczna
Pogoń Siedlce
Ruch Chorzów
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 11
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
GKS Tychy
Stal Rzeszów
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Wieczysta Kraków
Runde 12
Wisła Kraków
Odra Opole
Stal Mielec
ŁKS Łódź
Górnik Łęczna
Pogoń Siedlce
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 13
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
GKS Tychy
Górnik Łęczna
Stal Rzeszów
Polonia Bytom
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Runde 14
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Odra Opole
Stal Mielec
GKS Tychy
Pogoń Siedlce
Znicz Pruszków
Polonia Warszawa
Wieczysta Kraków
Runde 15
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Miedź Legnica
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
ŁKS Łódź
Górnik Łęczna
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Polonia Bytom
Runde 16
GKS Tychy
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Odra Opole
Stal Mielec
ŁKS Łódź
Znicz Pruszków
Wieczysta Kraków
Runde 17
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
Górnik Łęczna
Pogoń Siedlce
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 18
Stal Rzeszów
Miedź Legnica
Wisła Kraków
Odra Opole
Ruch Chorzów
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Wieczysta Kraków
Runde 19
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Stal Mielec
GKS Tychy
ŁKS Łódź
Górnik Łęczna
Pogoń Siedlce
Polonia Bytom
Runde 20
Miedź Legnica
Wisła Kraków
Chrobry Głogów
Odra Opole
Puszcza Niepołomice
Ruch Chorzów
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 21
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Miedź Legnica
GKS Tychy
ŁKS Łódź
Górnik Łęczna
Pogoń Siedlce
Stal Rzeszów
Polonia Warszawa
Wieczysta Kraków
Runde 22
Miedź Legnica
Znicz Pruszków
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Puszcza Niepołomice
Stal Mielec
Górnik Łęczna
Ruch Chorzów
Polonia Bytom
Runde 23
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Odra Opole
GKS Tychy
ŁKS Łódź
Pogoń Siedlce
Stal Rzeszów
Wieczysta Kraków
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Runde 24
Chrobry Głogów
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Puszcza Niepołomice
Stal Mielec
Górnik Łęczna
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 25
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Wisła Kraków
Chrobry Głogów
GKS Tychy
ŁKS Łódź
Pogoń Siedlce
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Wieczysta Kraków
Runde 26
Górnik Łęczna
Odra Opole
Puszcza Niepołomice
Stal Mielec
ŁKS Łódź
Pogoń Siedlce
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 27
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
GKS Tychy
Stal Rzeszów
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Wieczysta Kraków
Runde 28
Odra Opole
Stal Mielec
ŁKS Łódź
Górnik Łęczna
Pogoń Siedlce
Ruch Chorzów
Znicz Pruszków
Polonia Bytom
Polonia Warszawa
Runde 29
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
GKS Tychy
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Wieczysta Kraków
Runde 30
Wisła Kraków
Odra Opole
Stal Mielec
ŁKS Łódź
Pogoń Siedlce
Ruch Chorzów
Znicz Pruszków
Polonia Warszawa
Wieczysta Kraków
Runde 31
Miedź Legnica
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
ŁKS Łódź
Górnik Łęczna
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Polonia Bytom
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Runde 32
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Odra Opole
Stal Mielec
GKS Tychy
Pogoń Siedlce
Znicz Pruszków
Polonia Warszawa
Wieczysta Kraków
Runde 33
Chrobry Głogów
Puszcza Niepołomice
Górnik Łęczna
Pogoń Siedlce
Ruch Chorzów
Stal Rzeszów
Polonia Bytom
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Polonia Warszawa
Runde 34
Miedź Legnica
Śląsk Wrocław
Wisła Kraków
Odra Opole
Stal Mielec
GKS Tychy
ŁKS Łódź
Znicz Pruszków
Wieczysta Kraków
Færdigspillede I Liga kampe
Runde 2
Znicz Pruszków
Stal Rzeszów
Wisła Kraków
Puszcza Niepołomice
Chrobry Głogów
Wieczysta Kraków
Ruch Chorzów
Polonia Warszawa
Odra Opole
Runde 1
Śląsk Wrocław
ŁKS Łódź
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Górnik Łęczna
GKS Tychy
Stal Mielec
Chrobry Głogów
Pogoń Siedlce
Puszcza Niepołomice
I Liga Historie
I liga – formelt kaldet Betclic I liga af hensyn til den nuværende hovedsponsor – udgør næsthøjeste niveau i det polske herrefodboldsystem og fungerer som den direkte fødekæde til landets bedste række, Ekstraklasa. Ligaen administreres fra første til sidste spilledag af det polske fodboldforbund, Polski Związek Piłki Nożnej (PZPN), mens de deltagende klubber er organiseret i interesseorganisationen Pierwsza Liga Piłkarska (PLP). Siden grundlæggelsen i 1948 – og den første turnering i 1949 – har rækken gennemlevet et væld af navneskift, strukturændringer og politisk-økonomiske omvæltninger, men den har hele tiden bevaret sin status som det næstøverste nationale niveau.
Turneringen afvikles i dag med 18 klubber i et dobbeltturneringsformat, hvor alle mødes ude og hjemme. De to bedst placerede hold rykker direkte op i Ekstraklasa, mens klubberne på placeringerne 3 til 6 spiller playoff-kampe om den sidste oprykningsplads. I den modsatte ende må de tre lavest placerede mandskaber forberede sig på en sæson i tredje niveau, II liga. Den nuværende model har været gældende siden 2019/20-sæsonen og udgør kulminationen på mere end syv årtiers reformarbejde.
Hvor Ekstraklasa oftest tager de internationale overskrifter, fungerer I liga som en dynamisk platform for lokale fællesskaber, talentudvikling og klubber med lang tradition. Kontrasterne er mange: historiske storklubber på genopbygning, ny-etablerede projekter med økonomisk rygdækning, og små byklubber drevet af tusindvis af frivillige. Tilsammen tegner de et billede af et spændstigt polsk fodboldlandkort, hvis rige historie udfoldes i det følgende.
Historisk baggrund og tilblivelse
De første hierarkier i kejserriget og mellemkrigstiden
Allerede før Polens genopståen som selvstændig stat fandtes der spirende strukturer, der kan betragtes som forløbere til en formaliseret anden divisions-liga. I Østrigsk Galicien blev der i 1913 og 1914 arrangeret en A-klasse for de fire mest betydningsfulde klubber – Cracovia, Wisła Kraków, Pogoń Lwów og Czarni Lwów – og parallelt hermed en B-klasse for yderligere tyve hold. Systemet var ikke opbygget med direkte oprykning, men markerede det første klare hierarki inden for polsk organiseret fodbold.
I 1921 – nu i Den Anden Polske Republik – gentog man todelingen: regionale A-klasse-vindere konkurrerede om mesterskabet, mens vinderne af B-klasserne (Cracovia II, Pogoń II Lwów, AZS Warszawa og Union Łódź) mødtes i deres egen slutrunde, vundet af Cracovias reservehold. Finansielle begrænsninger betød dog, at modellen ikke blev videreført de følgende år.
Playoff-systemet i mellemkrigstiden
Fra slutningen af 1920’erne og frem til 2. verdenskrig fandtes ingen national liga under Ekstraklasa. I stedet afgjorde man oprykningen gennem et flertrins-playoff-system. Først skulle en klub vinde sin regionale A-klasse, derefter et makroregionalt mini-slutspil, og til sidst et landsdækkende slutspil mellem fire makroregionsmestre. Eksemplarisk er efteråret 1937, hvor Polonia Warszawa til sidst – efter to forudgående runder – sikrede oprykning sammen med Śmigły Wilno. Mange idéer om en permanent national B-klasse blev drøftet (bl.a. i Przegląd Sportowy i 1929 og på en klubkonference i Częstochowa i 1937), men ingen fandt praktisk gennemførelse inden krigen.
Formel stiftelse 1948 og debut-sæsonen 1949
De første konkrete planer dukkede op i 1947, og under PZPN’s 31. generalforsamling i februar 1948 pressede især delegationen fra Gdańsk på for at etablere en samlet II liga. Modstanden kom fra de historisk stærke regioner Kraków, Łódź, Øvre Schlesien og Warszawa, men 30. maj 1948 vedtog PZPN officielt at oprette rækken. Oprindeligt skulle 18 hold konkurrere i én pulje, men kort før start – den 19. februar 1949 – udvidede man til 20 og opdelte i en nordlig og en sydlig gruppe.
20. marts 1949 sparkede 10 kampe den nye æra i gang. Det første mål blev scoret af Józef Kokot for Naprzód Lipiny mod Błękitni Kielce. Garbarnia Kraków (nord) og Górnik Radlin (syd) sikrede de to oprykningspladser, men PZPN lod dem bagefter mødes i tre playoff-opgør for at kåre en samlet mester – en titel Górnik vandt efter en dramatisk 4-2, 0-2 og 4-3-serie. Mieczysław Nowak (Garbarnia) blev historiens første topscorer med 24 fuldtræffere.
Strukturelle ændringer 1951-1972
Fire-gruppers-eksperimentet 1951-1952
Den næste store omkalfatring skete 4. februar 1951, da PZPN lod sig inspirere af sovjetiske modeller og ønskede representation fra alle 17 nyoprettede voivodskaber på niveau to. Konsekvensen blev fire geografiske grupper á otte hold – i alt 32 klubber i 1951. Året efter hævede man yderligere til 40 hold. Kvalitetsforskellene viste sig uholdbare, og allerede i 1953 vendte man tilbage til én gruppe med blot 14 deltagere, hvilket samtidig banede vejen for indførelsen af en tredje national liga.
Stabilitet, dublering og overgang til efterår-forår-kalender
Efter fire sæsoner med en enkelt pulje gennemførte man 16. februar 1957 en udvidelse til 24 klubber fordelt på to grupper. Fem år senere, 18. februar 1961, samlede man igen i én 18-mands-pulje, men allerede 17. februar 1962 deltes ligaen – denne gang i to otte-holds-grupper. Beslutningen hang sammen med skiftet fra kalenderåret (forår-efterår) til den almindelige europæiske efterår-forår-model fra sæsonen 1962/63, hvor første spillerunde fandt sted 11. august 1962. Fra da og elleve år frem deltog konstant 16 klubber i én samlet række.
Udvidelsernes æra 1973-1989
Dobbelte 16-holds-grupper i 16 sæsoner
27. juni 1973, midt i euforien over landsholdets succes under Kazimierz Górski, vedtog PZPN at fordoble rækkevidden: to grupper med hver 16 klubber fra sæsonen 1973/74. Den model levede videre uafbrudt i 16 år, til og med 1988/89-udgaven. Puljerne var vekslende navngivet ”Nord-Syd” eller ”Øst-Vest”, men det samlede deltagerantal på 32 var konstansen.
Enkeltpuljeforsøget efter systemskiftet
Oktoberrevolutionen i polsk politik i 1989 førte også til fodboldreformer: Fra 1989/90 samlede man for anden gang puljerne til en fælles liga, nu med 20 klubber. Forsøget var kortlivet – to sæsoner – inden man 1991/92 igen opdelte, denne gang i to 18-holds-afdelinger.
Moderne reformer 1999-2008
Rekordsæsonen 1999/2000
Systemet med to grupper holdt indtil 1998/99, hvor man reducerede antallet til 14 i hver forud for en planlagt fusion. Resultatet var én samlet liga med hele 24 klubber i 1999/2000; hvert hold spillede 46 kampe – stadig det højeste antal i polsk ligahistorie. Herefter sigtede PZPN mod en 20-mands-liga, realiseret i 2000/01, og i 2002/03 justerede man til 18, et tal der siden har været fastholdt.
Oprykning, nedrykning og navneskift
Før 2008 avancerede mesteren og nummer to direkte til Ekstraklasa, mens tredjepladsen duellerede mod Ekstraklasas 14.-placerede. Fire klubber rykkede ned, enten direkte eller via playoff mod vice-mestrene fra den daværende III liga. En grundlæggende reform i 2008 gav anden division det nye navn I liga, mens topdivisionen blev profilnavnet Ekstraklasa. Frem til 2014 rykkede fortsat fire klubber ud; dog fik nr. 15 fra 2014/15-sæsonen ret til playoff mod II ligas nr. 4, en ordning der bortfaldt i 2018/19.
Ny struktur siden 2019 og aktuel turneringsmodel
Siden 2019/20 rykker tre klubber op: de to øverste direkte, mens holdene på pladserne 3-6 afgør den sidste billet via playoff. De tre bundklubber forlader rækken uden yderligere kampe. Samtidig stiller PZPN skærpede licenskrav, herunder obligatorisk banelys (minimum 1 400 lux) og fra 2020 sæsonen også opvarmet græstæppe.
Organisation: Pierwsza Liga Piłkarska (PLP)
Siden 2014 repræsenteres klubberne af PLP, der viderefører det tidligere Piłkarska Liga Polska. Organisationen arbejder for fælles kommercielle, sportslige og politiske interesser – alt fra tv-rettigheder til markedsføring og ungdomsarbejde. Michael Listkiewicz var formand 2012-2016, efterfulgt af Martyna Pajączek (2016-2019). Siden 19. juli 2019 har Marcin Janicki stået i spidsen, flankeret af næstformændene Leszek Bartnicki og Zbigniew Prejs. En firemands-revisionskomité bestående af Dawid Błaszczykowski, Bogdan Kłys, Piotr Sadczuk og Tomasz Lisiński overvåger regnskaber og compliance.
Klubberne har i PLP-regi profileret sig som lokale kraftcentre, der både driver talentakademier, iværksætter velgørenhedsprojekter og samarbejder tæt med kommunalt erhvervsliv. På den måde fungerer I liga som bro mellem elitefodboldens nationale scene og byernes sociale sammenhængskraft.
Kommercielle navnerettigheder og sponsorer
Fra Unibet til Betclic
- 2009/10: Kortvarigt Unibet I liga, indtil den polske anti-hazard-lovgivning stoppede samarbejdet.
- 2017–2018: Nice I liga via aftale med automatiseringsproducenten Nice.
- 2018–2024: Fortuna I liga efter kontrakt med betting-firmaet Fortuna Online Zakłady Bukmacherskie; aftalen blev forlænget i 2021 og udløb sommeren 2024.
- 2024–: Betclic I liga som led i en ny hovedsponsoraftale.
Derudover har ligaen samarbejdet med bl.a. Oshee, Suzuki Motor Poland, INEA samt virksomheder fra fødevare- og sundhedssektoren.
Medier og tv-dækning
Fra 2006 til 2008 viste Telewizja Polska to kampe pr. runde på TVP Sport, TVP3 og senere TVP Info. Efter et brud i 2008 overtog Orange Sport rettighederne, herunder et ugentligt magasintillæg, og fortsatte frem til 2015. Polsat trådte til fra 2015/16 med en treårig aftale, løbende forlænget til 2023/24. Tre kampe per spilleuge sendes på Polsat Sport-kanaler, mens alle øvrige opgør livestreames bag betalingsmur via Polsat Box GO. Minimum fire kameraer, grafisk overlay og kommentatorer er teknisk standard.
VAR og teknologisk udvikling
Systemet blev første gang anvendt i I liga under opgøret Chojniczanka Chojnice – Raków Częstochowa i 2017/18-sæsonen. Fra 2021/22 er en VAR-Light-løsning fast inventar i samtlige kampe. Modellen, hvor dommerteamet arbejder uden dedikeret replay-operatør og blot med signal fra minimum fire kameraer, gjorde PZPN til frontløber globalt.
Pro Junior System og ungdomsudvikling
Siden 2016/17 har PZPN belønnet klubber, der satser på spillere under 21 år. I den første sæson deltes 4,5 mio. złoty mellem de fem bedste akademifokuserede klubber. Året efter steg puljen til 6 mio. złoty fordelt på syv klubber, og siden 2021/22 har yderligere 3 mio. złoty været i omløb, proportionelt efter spilletid for U21-spillere i alle klubber. Reglementet kræver desuden, at minimum én U21-spiller er på banen for hvert hold i alle kampe.
Licenskrav og infrastruktur
Stadionkrav
- Minimumskapacitet: 2 000 siddepladser, hvoraf mindst 500 skal være overdækkede.
- Fast installeret lys på minimum 1 400 lux.
- Opvarmet spilleflade.
- Videoovervågning på stadionområdet.
Træningsfaciliteter
- To fuldstørrelse træningsbaner (mindst 60 × 100 m hvis mindre end hovedbanen).
- Minimalt ét fuldstørrelse kunstgræsareal godkendt af det kompetente regionale forbund.
Klubber i sæsonen 2024/25
18 klubber indgår i den kommende sæson. Enkelte har midlertidige stadionløsninger: Pogoń Grodzisk Mazowiecki spiller eksempelvis i Pruszków fra tredje spillerunde på grund af igangværende stadiontilpasninger, og Wieczysta Kraków indleder i Sosnowiec før et planlagt skifte til Wisła Krakóws arena efter vinterpausen.
Statistik, rekorder og geografi
Marathon-sæsonen 1999/2000
De 24 hold á 46 kampe sætter stadig rekord for flest ligakampe spillet på en sæson i polsk fodbold. Siden er strukturen aldrig vendt tilbage til mere end 18 hold.
Widzew Łódź – dobbeltmester på næstøverste niveau
Widzew er den eneste klub, der har formået at vinde rækken to år i træk. Oprykningen i 2008/09 blev annulleret af PZPN på grund af matchfixing, men klubben genvandt titlen i 2009/10 og rykkede denne gang op.
Byer med flest klubber på niveau 2 gennem tiderne
Warszawa topper med syv forskellige klubber (bl.a. Gwardia, Hutnik og Polonia), efterfulgt af Bydgoszcz, Kraków og Wrocław med hver seks. Listen fortsætter med fire klubber fra bl.a. Katowice og Łódź samt tre fra byer som Białystok, Bytom og Częstochowa.
Perspektiv og betydning
I liga spiller en nøglerolle i at formidle skiftet mellem professionel topfodbold og breddefodbold i Polen. Ligaen er en fødekanal for spillere, dommere og ledere til Ekstraklasa, men også et kulturelt anker for mange lokalsamfund. Sponsorer og tv-stationer har set potentialet i at forbinde national synlighed med lokalt engagement, og PZPN’s konstante justeringer af formatet viser en vilje til at balancere økonomisk bæredygtighed med sportslig integritet.
Derfor er I liga mere end blot en sportslig konkurrence; den er et spejl af polsk fodbolds historie, politiske brydninger og sociale udvikling. Fra de tidlige B-klasser i Galicien til de nutidige tv-transmitterede playoff-dramaer tegner rækken et alsidigt portræt af, hvordan sport kontinuerligt tilpasser sig samfundets forandringer – og samtidig holder fast i sine rødder.
Se også
- Tidslinje over polske fodboldligaer før og efter 1949
- Den samlede evighedstabel for I liga