Skam i krydsord løsninger

Skam i krydsord løsninger

Af Polskfodbold.dk i Indblik i Polen den

Morgenkaffen er hældt op, krydsordet ligger klar - men ét lille ord nægter at falde på plads: SKAM. Fire bogstaver, uendeligt mange betydninger. Er det følelsen, der rammer en back efter et selvmål? Er det den sociale vanære, når et polsk storklubhold misser mesterskabet i sidste spillerunde? Eller er det blot et dansk udråb, der - jo, sandelig - kan drille enhver hyggekryds?

Polsk Fodbold elsker vi at zoome ind på detaljen, hvad enten det gælder Ekstraklasa-taktik eller de sproglige finter, der får blyanten til at glide. I denne artikel dykker vi ned i alle de krydsordsmæssige facetter af ordet “skam”: fra de helt korte firebogstavsløsninger til de lange, snørklede varianter fyldt med æ, ø og å. Vi viser dig, hvordan du lynhurtigt kan skelne mellem skyld, vanære og et simpelt “sørme”, så næste gang rødderne i rutediagrammet driller, kan du sætte dit svar med samme selvtillid som Lewandowski fra ellevemeteren.

Klar til at aflive de sidste tvivl og fylde felterne ud? Så læs med - løsningen er kun få linjer væk.

Skam i krydsord: overblik over betydninger

Skam er en af de mest flertydige ledetråde i danske krydsord: ét lille ord, men flere mulige ordklasser og betydningslag. Når du møder ledetråden alene - “Skam” eller “Skam (fx)” - skal du derfor først spørge dig selv, om krydsordsmageren tænker på en følelse, en social dom, et vurderende udråb eller ligefrem en grødet partikel, der krydrer en sætning. Hver vinkel peger mod sin egen pulje af løsningsord.

Følelsen skam er den indre fornemmelse af skyld, forlegenhed eller dårlig samvittighed. Her støder du typisk på svar som:

  • SKYLD - ansvarsfølelse over for en forseelse.
  • BLUSEL - gammelt ord for blyhed og skamfølelse.
  • BRØDE - religiøst farvet ord for erkendt skyld.
Disse ord er altid substantiver og krydser derfor pænt med kønsendelser og bestemthed i andre felter.

Når skammen er social - altså noget, der rammer ens omdømme - glider fokus over på vanære og ydmygelse. Typiske løsninger er:

  • VANÆRE, VANRY eller SKÆNDSEL - selve tabet af ære.
  • ÆRETAB - sammensat substantiv, der ofte passer perfekt i seks bogstaver.
  • YDMYGELSE eller BLAMAGE - længere, men gode at have i baghovedet.
Her er temaet ikke en indre følelse, men omgivelsernes dom.

Ledetråden kan også signalere det idiomatiske “det er en skam” - altså noget ærgerligt eller trist. I den kategori finder man adjektiver og adverbialer som:

  • TRIST
  • SYND
  • ÆRGERLIGT
Vær opmærksom på, at enkelte af ordene kan bøjes (TRISTE, SYNDE m.m.), hvis krydsene kræver det.

Endelig bruger dansk også “skam” som forstærker i talesprog - et lille ord à la “jo”, “sandelig” eller “sørme”. Krydsordet kan derfor gemme på korte svar som JO, VIST, SØRME eller længere som SANDELIG. Tjek altid ledetrådens tegnsætning: står der “Skam!” med udråbstegn, er det næsten altid partikel-betydningen. Kort sagt: identificér først ordklassen, så falder listen af mulige løsninger hurtigt på plads.

Skam – 3–4 bogstaver

Kortere svar lyder umiddelbart nemme, men under krydsordstidspres kan fire felter føles som en labyrint. Cluet “skam” kan pege i mange retninger, så start altid med at notere de allerede kendte bogstaver fra krydsene - et enkelt A eller U kan hurtigt skille svarmulighederne ad.

De tre hyppigste firebogstavsbud er:

  • SKAM - det helt bogstavelige opslagsord.
  • SYND - bruges ofte i betydningen moralfejl eller “en skam/ærgerligt”.
  • TABU - noget man ikke taler om; socialt forbud hænger tematisk tæt sammen med skam.

Når du mellem disse tre skal vælge det rigtige, så aflæs ledetrådens nuance: “Moralsk brøde” → SYND; “noget vi ikke taler om” → TABU; “fornemmelse af skyld” eller “vanære” → SKAM. Viser cluet et udråbstegn (“Skam!”), er SKAM også typisk det oplagte.

Trebogstavssvar på “skam” findes, men de er sjældne og kræver normalt en mere kreativ ledetråd - fx partikel-synonymer som JO eller VIST. Står du med _O_ eller _I_ i et 3-felts hul, er det dog værd lige at overveje dem, før du udelukker muligheden helt.

Husk til sidst de praktiske checks: Har krydset et Æ/Ø/Å, er løsningen næppe TABU. Slutter ordet på N, falder SKAM bort. Brug krydsene aktivt, tænk i betydningsnuancer og vær ikke bange for at skrive en løsning ind med blyant - de fire bogstaver er lette at viske ud igen.

Skam – 5 bogstaver

Fem bogstaver er ofte sweet-spot’et, hvor konstruktøren kan skjule flere nuancer af “skam” uden at gøre løsningen alt for lang. De fire hyppigste kandidater er:

  1. SKYLD
  2. BRØDE
  3. TRIST
  4. SØRME

SKYLD er den klassiske moralske variant - følelsen af at have gjort noget forkert eller en juridisk ansvarlighed. Ledetråden lyder tit “ansvar”, “forseelse” eller blot “skam-følelse”. På engelsk svarer det til guilt, så engelske låneord i krydsotter kan også pege mod SKYLD.

BRØDE fungerer som et lidt mere højstemt synonym for SKYLD. Kig efter ord som “forseelse”, “synd” eller “misgerning” i ledetråden. Vær også opmærksom på, at nogle opslagsværker skriver det uden diakritik (BROEDE) - især i ældre eller digitalt begrænsede krydsord.

Når konstruktionen antyder, at noget blot er “en skam” i betydningen ærgerligt eller sørgeligt, er TRIST den typiske fembogstavsløsning. Ledetråde som “kedeligt”, “ærgerligt” eller “ulykkeligt” er røde flag. TRIST er også handy, fordi det starter og slutter med konsonanter, hvilket giver fleksible kryds.

Skal “skam” forstås som den danske sætningspartikel (et forstærkende udråbsord), er svaret ofte SØRME. Her kan ledetråden lyde “sandelig”, “jo”, “vist” eller “for pokker”. Husk at SØRME i gamle skemaer kan blive til SOERME af hensyn til Æ/Ø/Å-begrænsninger. Krydsene vil som regel afsløre, om det er følelsen eller udråbsordet, der er på spil.

Skam – 6 bogstaver

Har krydsordet angivet seks bogstaver, er chancen stor for, at der sigtes til et klassisk substantiv eller adjektiv, der dækker den sociale eller indre fornemmelse af skam. Det er netop i denne længde, mange af de lidt ældre eller mere litterære ord dukker op, hvilket gør feltet smalt - men præcist.

Mest brugte 6-bogstavsløsninger:

  1. BLUSEL - blyhed, generthed eller skamfølelse; et arkaisk, men krydsords-elsket ord.
  2. VANÆRE - vanry, ydmygelse; bemærk diakritikken, som i nogle diagrammer skrives VANAERE.
  3. ÆRETAB - direkte “tab af ære”, ofte anvendt i aviser omkring 1900 - 1950 og lever videre i krydsordene.
  4. PINLIG - beskriver noget, der fremkalder skam eller forlegenhed; kommer typisk, hvis ledetråden antyder “flov” eller “utilpasset”.

Stol ikke blindt på grundformerne: VANÆRET (bøjet) eller PINLIGT kan i teorien snige sig ind, hvis krydsene kræver det. Tjek samtidig, om opsætteren anvender Æ → AE, hvilket åbner for både VANAERE og AERETAB. Brug derfor nabobogstaverne aktivt, før du låser svaret - seks bogstaver kan virke simpelt, men diakritik og bøjningsformer gør feltet lige så snedigt som længere ord.

Skam – 7+ bogstaver

Når en krydsordsforfatter sigter efter længere løsninger på ledetråden “skam”, trækker de ofte på kraftige substantiver og adjektiver, der beskriver reel vanære eller dyb forlegenhed. De klassiske ottebogstavere er SKÆNDSEL (ren vanære), SKAMFULD (fuld af skam) og SKAMPLET (besmittet/plettet af skam). Der kan dog også dukke et mere muntret bud op som SANDELIG - en gammeldags partikel, der bruges omtrent som “sørme” eller “sandt at sige”. Krydsord med kulturelle referencer kan endda snyde ved at lade bogstaverne pege mod den norske serie SKAM, men her holder vi fokus på ord med mindst syv bogstaver.

Næste lag af længde rummer ni bogstaver: YDMYGELSE (en handling, der fremkalder skam), ÆRGERLIGT (når ledetråden lægger vægt på “en skam” = trist), og det adjektiviske VANÆRENDE. En syvbenevnt fransk import, BLAMAGE, beskriver et pinligt nederlag, mens mastodonten FORNEDRELSE (12) går all-in på offentlig ydmygelse. Bemærk at flere af ordene skifter karakter: nogle er rene navneord, andre adjektiver, og enkelte (SANDELIG) optræder som udråbsord.

LøsningLængdeKernebetydningEvt. alternativ stavning
SKÆNDSEL8Total vanæreSKEANDSEL*
SKAMFULD8Fyldt med skam-
SKAMPLET8Plettet, besmittet-
SANDELIG8Udråbsord: “sørme”-
YDMYGELSE9At blive gjort til skamme-
ÆRGERLIGT9Trist, en skamAERGERLIGT
VANÆRENDE9Skadende for omdømmetVANAERENDE
BLAMAGE7Pinlig affære-
FORNEDRELSE12Dybt ydmygende handling-

Tjek altid, om bladets diagram erstatter Æ, Ø, Å med AE, OE, AA - “VANÆRENDE” kan altså ligge som VANAERENDE, og “ÆRGERLIGT” som AERGERLIGT. Brug endebogstaverne fra krydsene til at skelne mellem SKÆNDSEL og SKAMPLET, og husk at partikel-ord som SANDELIG sjældent ledsages af adjektivisk bøjnings-endelser. Dermed kan du hurtigt afgrænse feltet, selv når ledetråden blot lyder: “Skam (9)”.

Flertydighed og referencer: fra udråbsord til kultur

“Skam” er et Slaraffenland for krydsordskonstruktører, fordi ordet skifter betydning alt efter kontekst og ordklasse. Hvor substantivet rammer følelsen af skyld eller vanære, dukker “skam” i daglig tale også op som et lille uadræt ord, der bare skal understrege en påstand - den funktion kan blæse løsningen helt væk fra moral og over i grammatik.

Når ledetråden antyder en intensitets­partikel - fx “Udråbsord”, “Bekræftelse” eller bare et drilsk “skam!” - leder du ikke efter selve ordet SKAM, men én af dets danske synonymer. De mest hyppige fire er:

  • JO
  • VIST
  • SØRME
  • SANDELIG (8 bogstaver)

Står ledetråden i versaler - “UNGE-TV-SERIE (2015-17)” eller blot “NORSK SERIE” - er sandsynligheden høj, at svaret er SKAM, den populære NRK-produktion. Krydsene bestemmer, om navnet skrives med Æ/Ø/Å-konvertering (SKAM forbliver dog uændret) og om du får brug for flertalsendelser, når konstruktøren leger med “serier”.

Film- og litteraturreferencer kan give endnu flere drejninger. En neutral ledetråd som “Bergman-film (1968)” peger mod SKAMMEN (7), mens “Roman af Anders Fogh Jensen” kunne være SKÆMMER eller blot SKAM afhængigt af krydslængden. Hold også øje med oversatte titler som Shame (McQueen-filmen) og gamle bogtitler, der i dansk udgave bliver til “Skam” eller “Skammen”.

Kig altid efter stemningen i ledetråden: Er den grammatisk (“Intensitet”), kulturel (“Serie/film/roman”) eller moralsk (“Vanære”)? Det lille signal afgør, om du skal svare SØRME, SKAM eller VANÆRE. Krydsordets layout - versaler, citationstegn, forkortelser som “TV” eller “lit.” - er dermed din hurtigste kompasnål til at skelne mellem udråbsordet, egennavnet og den følelsesmæssige betydning.

Sådan finder du det rigtige svar hurtigt

Start med at afkode ordklassen: Spørger ledetråden efter et navneord (‛skamfølelse’, ‛vanære’), et adjektiv (‛skamfuld’, ‛ærgerligt’) eller en partikel/udråbsord (‛jo’, ‛sørme’, ‛vist’)? Formuleringer som “moralsk skam” eller “står i skam” peger næsten altid på et substantiv, mens “det er en skam” typisk kalder på et adjektiv eller et ærgerligheds-synonym. Hvis ledetråden er en løs bemærkning - fx bare “Skam!” - kan det være partikel-betydningen, og svaret ender ofte helt nede på 2-3 bogstaver.

Brug krydsene aktivt: Når du har 2-3 kryds, sortér de almindelige bud efter længde og mønster:

  • 4 bogstaver: SKAM, SYND, TABU
  • 5 bogstaver: SKYLD, BRØDE, TRIST, SØRME
  • 6 bogstaver: BLUSEL, VANÆRE, ÆRETAB, PINLIG

Har du fx S?YLD i diagrammet, eliminerer det straks BLUSEL & BRØDE, mens ​B?ØDE udpeger BRØDE alene. Sammenlign også ordets endelse: substantiver slutter ofte på -sel, -ere eller -tab; adjektiver på -lig.

Tjek diakritik og kulturreferencer: I skanninger uden Æ/Ø/Å kan VANÆRE blive til VANAERE, mens ÆRETAB står som AERETAB. Samme logik gælder de lange svar som SKÆNDSEL → SKAENDSEL. Glem heller ikke populærkultur: spørger krydset om “norsk ungdomsserie (Skam)”, er svaret sandsynligvis SKAM; referencer til Bergmans film “Skammen” eller romaner med titlen “Skam” dukker også op. En hurtig mental tjekliste-ordklasse ➜ nuance ➜ diakritik ➜ kryds ➜ kultur-får dig til løsningen før blyanten tørrer ud.

Sidste nyt