Ruch Chorzów
Grundlagt: 1920
Liga: I Liga
Placering: #7
Hjemmebane
Stadion Śląski
ul. Katowicka 10, Chorzów
Kapacitet: 55211
Overflade: Græs
Ruch Chorzów Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Ruch Chorzów i år.
Ruch ChorzówKommende Kampe
Runde 3
Śląsk Wrocław
Runde 4
Ruch Chorzów
Runde 5
Polonia Warszawa
Runde 6
Ruch Chorzów
Runde 7
Ruch Chorzów
Runde 8
Stal Mielec
Runde 9
Ruch Chorzów
Runde 10
Ruch Chorzów
Runde 11
Wieczysta Kraków
Runde 12
Wisła Kraków
Runde 13
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
Runde 14
Odra Opole
Runde 15
Ruch Chorzów
Runde 16
Miedź Legnica
Runde 17
Ruch Chorzów
Runde 18
Ruch Chorzów
Runde 19
Górnik Łęczna
Runde 20
Ruch Chorzów
Runde 21
Pogoń Siedlce
Runde 22
Ruch Chorzów
Runde 23
Stal Rzeszów
Runde 24
Polonia Bytom
Runde 25
Ruch Chorzów
Runde 26
ŁKS Łódź
Runde 27
Chrobry Głogów
Runde 28
Ruch Chorzów
Runde 29
Ruch Chorzów
Runde 30
Ruch Chorzów
Runde 31
Ruch Chorzów
Runde 32
GKS Tychy
Runde 33
Ruch Chorzów
Runde 34
Znicz Pruszków
Ruch ChorzówFærdigspillede Kampe
Runde 2
Ruch Chorzów
Runde 1
Puszcza Niepołomice
Ruch Chorzów Stillinger
Her kan du se Ruch Chorzóws I Liga stilling. Ruch Chorzów ligger lige nu på 7 plads i I Liga stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Wieczysta Kraków
|
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 2 | 5 | 7 |
|
| 2 |
Wisła Kraków
|
2 | 2 | 0 | 0 | 9 | 0 | 9 | 6 |
|
| 3 |
GKS Tychy
|
2 | 2 | 0 | 0 | 6 | 4 | 2 | 6 |
|
| 4 |
ŁKS Łódź
|
3 | 2 | 0 | 1 | 6 | 5 | 1 | 6 |
|
| 5 |
Polonia Bytom
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 5 | -1 | 6 |
|
| 6 |
Pogoń Grodzisk Mazowiecki
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 7 |
Ruch Chorzów
|
2 | 1 | 1 | 0 | 3 | 2 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Chrobry Głogów
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 1 | 2 | 3 |
|
| 9 |
Stal Rzeszów
|
2 | 1 | 0 | 1 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 10 |
Odra Opole
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 4 | -2 | 3 |
|
| 11 |
Stal Mielec
|
2 | 1 | 0 | 1 | 5 | 8 | -3 | 3 |
|
| 12 |
Puszcza Niepołomice
|
2 | 0 | 2 | 0 | 2 | 2 | 0 | 2 |
|
| 13 |
Polonia Warszawa
|
2 | 0 | 1 | 1 | 2 | 3 | -1 | 1 |
|
| 14 |
Śląsk Wrocław
|
2 | 0 | 1 | 1 | 2 | 3 | -1 | 1 |
|
| 15 |
Pogoń Siedlce
|
2 | 0 | 1 | 1 | 2 | 3 | -1 | 1 |
|
| 16 |
Miedź Legnica
|
2 | 0 | 0 | 2 | 4 | 6 | -2 | 0 |
|
| 17 |
Górnik Łęczna
|
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 5 | -4 | 0 |
|
| 18 |
Znicz Pruszków
|
3 | 0 | 0 | 3 | 4 | 10 | -6 | 0 |
|
Ruch Chorzów Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 28 spillere på Ruch Chorzóws hold i 25/26, til både I Liga og andre turneringer som Ruch Chorzów er med i:
Marcel Potoczny
Goalkeeper
Trøje #32
Jakub Szymański
Goalkeeper
Trøje #74
Jakub Bielecki
Goalkeeper
Trøje #82
Andrej Lukić
Defender
Trøje #4
Ksawery Kwiatkowski
Defender
Trøje #18
Dominik Preisler
Defender
Trøje #20
Maciej Sadlok
Defender
Trøje #21
Martin Konczkowski
Defender
Trøje #27
Filip Borowski
Defender
Trøje #28
Szymon Karasiński
Midfielder
Trøje #0
M. Rosół
Midfielder
Trøje #0
Jakub Sobeczko
Midfielder
Trøje #0
Filip Lachendro
Midfielder
Trøje #0
Kamil Lipiński
Midfielder
Trøje #0
Miłosz Kozak
Midfielder
Trøje #6
Patryk Sikora
Midfielder
Trøje #8
Łukasz Moneta
Midfielder
Trøje #13
Mateusz Szwoch
Midfielder
Trøje #14
Szymon Szymański
Midfielder
Trøje #20
Filip Starzyński
Midfielder
Trøje #22
Bartłomiej Barański
Midfielder
Trøje #24
Denis Ventúra
Midfielder
Trøje #25
Tomasz Wójtowicz
Midfielder
Trøje #33
Wojciech Łaski
Midfielder
Trøje #77
Kacper Skwierczyński
Midfielder
Trøje #77
Robert Łukowiak
Attacker
Trøje #0
Soma Novothny
Attacker
Trøje #86
Daniel Szczepan
Attacker
Trøje #95Ruch Chorzów Historie og Info
Ruch Chorzów er en af de mest traditionsrige og vindende fodboldinstitutioner i Polen. Klubben har siden stiftelsen i april 1920 udviklet sig fra et lokalt organisationsprojekt, der skulle samle ungdommen i det omstridte øvre Schlesien, til en af landets mest dekorerede foreninger med et omdømme, der rækker langt ud over regionens stålbyer og grå industrilandskaber. De 14 nationale mesterskaber – opnået i fem forskellige politiske epoker – det tredobbelte pokaltriumf og de stærke resultater i 1970’ernes europæiske turneringer er milepæle, der stadig farver klubbens selvforståelse.
Ruch er mere end blot en fodboldklub; for mange schlesiere repræsenterer den et kulturelt og identitetsbærende symbol. Flaget på tribunen, maskotten Adler, det hyppige brug af det regionale sprog og den blå-hvide farvepalette er alle konkrete markører på klubbens stærke tilknytning til Upper Silesia. Historisk har denne tilknytning både skabt stolthed og spændinger, særligt i forholdet til rivaler som Górnik Zabrze, AKS Chorzów, Polonia Bytom og GKS Katowice.
Fra de første kampe på en markedsplads i Bismarckhütte til de seneste sæsoners rekordopgør på et fyldt Stadion Śląski har Ruch formået at overleve krige, politiske systemskifter, økonomiske nedbrud, tvangsfusioner, nedrykninger og en opsigtsvækkende tredobbelt opstigning gennem ligasystemet. Denne artikel forsøger – i et komprimeret, men detaljeret format – at favne de væsentligste aspekter af klubben: historien, resultaterne, kulturen, fanscenen, de statistiske rekorder og de væsentligste institutionelle kendetegn.
Historisk baggrund og grundlæggelse
Plebecitperioden og de første initiativtagere
20. april 1920 samledes 40 lokale i Dom Związkowy i Bismarkhutta/Hajduki for at etablere Klub Sportowy Ruch. Initiativet udsprang direkte af et opråb fra det polske plebiscitudvalg, som ønskede nye polsk-orienterede sportsklubber på Øvre Schlesien for at påvirke den forestående folkeafstemning om områdets fremtid. Navnet »Ruch« (»bevægelse«) blev foreslået af Edward Supernok og fik en bevidst dobbeltklang: dels som reference til de schlesiske oprørsbevægelser, dels som en bredere betegnelse for fysisk aktivitet.
Det første officielle bestyrelseshold talte ni personer med lærer Paweł Koppa som formand. Spillermaterialet bestod primært af udtrådte medlemmer fra den tyskprægede BBC – Bismarckhütter Ballspiel Club – der i årene forinden havde været områdets dominerende fodboldforening. Manglen på udstyr og økonomi blev løst ad hoc: enkelte par støvler fra plebiscitudvalget, en fælles fodbold og amatørteaterforestillinger skabt af spillerne selv for at finansiere togbilletter til udekampe.
De første sportslige skridt (1920-1926)
Den 3. maj 1920 – symbolsk på årsdagen for den polske republikanske forfatning – spillede Ruch sin første kamp og vandt 3-1 mod Orzeł Józefowiec. Samme efterår triumferede klubben i den lokale kvalifikation i »obwód królewskohucki« og sikrede dermed en plads i den nystiftede schlesiske A-klasse (regional 1. division). Allerede i 1922, som debutant i de nationale slutspil, repræsenterede man som den første øvre-schlesiske klub regionen ved polske mesterskaber.
Efter at have vundet de regionale mesterskaber igen i 1926 kombinerede Ruch sine lokale triumfer med succes i Stanisław Fliegers pokalturnering, hvilket medførte semifinaledeltagelse i den eneste prækrigsudgave af den polske pokalturnering. På samme tid blev spilleren Józef Sobota udtaget til landsholdet og skrev sig ind som klubbens første A-landsholdsspiller.
Fusionen med BBC og navneudviklingen
Den politiske afklaring efter folkeafstemningen førte til et problem for de klubber, der fortsat var tilknyttet tyske forbund. Løsningen blev ofte fusioner, og den 7. januar 1923 besluttede medlemmer fra BBC og Ruch at danne Ruch BBC Wielkie Hajduki. Kompromisset holdt dog kun kort, og i praksis faldt det tidligere hævdvundne »BBC« ud af navnet i midten af 1920’erne, mens klubben overtog BBC’s bane »na Kalinie«.
Vejen til den nationale liga (1927)
Konflikter med PZPN om landsholdsudtagelser førte til, at Ruch sammen med 13 andre klubber i 1927 brød ud af forbundet og blev medstifter af den nye selvstændige polske liga. Debuten blev hård: 0-7 mod 1. FC Katowice foran datidens hidtil største ligaopbud af tilskuere. Trods magre placeringer (12.-13. pladser) i de første år var sejre mod kultklubber som Warta Poznań og Pogoń Lwów små tegn på det sportslige potentiale.
Førkrigstidens guldalder (1931-1939)
Opgang og lokalt forankret talent
Med forårsstarten 1931 overtog Ruch for første gang ligaens førsteplads og sluttede sæsonen som nummer 5. Overgangen fra ydmyg overlever til reel udfordrer skyldtes tre faktorer: hjemmekampe på eget anlæg hele sæsonen, gennembruddet for de lokale talenter Gerard Wodarz og Ewald Urban samt tilgangen af Eryk Kurek og Edmund Giemsa.
Serie af mesterskaber og »Tre Konger«
Sæson 1933 indledte en historisk dominans. Ligaen var delt i to geografiske puljer, og efter gruppespil og slutspil overraskede Ruch ved at snuppe titlen foran Cracovia. Vindertruppen var bemærkelsesværdig – samtlige spillere var født inden for få kilometer af banen på Kalina. Med overtagelsen af Ernst Wilimowski i vinterpausen blev grundlaget lagt for fire mesterskabstriumfer i træk (1933-36) og endnu et i 1938. Angrebstrioen Wilimowski-Peterek-Wodarz fik kælenavnet »Trzej Królowie« (De Tre Konger) og scorede mål i et omfang, der stadig nævnes som referencepunkt i polsk fodbold.
Ny hjemmebane og international orientering
Det stadigt voksende følge af tilskuere og sponsorkroner fra Huta Batory muliggjorde et arenaprojekt, og den 29. september 1935 indviedes det nuværende stadion ved ul. Cicha 6. I samme periode arrangerede klubben prestigefyldte venskabskampe mod bl.a. Bayern München (1-0) og VfB Stuttgart (5-4). Resultaterne kastede en hæderspokal fra det polske udenrigsministerium af sig.
Den afbrudte 1939-sæson
Dengang krigen brød ud, førte Ruch tabellen med 18 point, to point foran Wisła Kraków. Wilimowski havde scoret 26 gange på 14 kampe. Den 20. august 1939 – to uger før invasionen – spillede Ruch sin sidste ligakamp i den mellemliggende periode.
Anden Verdenskrig og Bismarckhütter SV 1899
Administrativ opløsning og tvangsomdannelse
Den 2. september 1939 opløste de tyske myndigheder officielt Ruch. Klubaktiverne blev overdraget til det genopstandne BBC, nu navngivet Bismarckhütter Ballspiel Club og kort efter Bismarckhütter SV 1899. Navneskiftet blev begrundet med ønsket om at fjerne »for polske« symboler.
Deltagelse i Gauliga Oberschlesien
Efter kvalifikationskampe sikrede BSV 1899 sig i 1941 en plads i den tyske Gauliga. I debutsæsonen blev klubben nummer 2, bl.a. efter en 13-0-sejr mod 1. FC Kattowitz. Krigens personalemangel gjorde dog, at stadig flere spillere blev indkaldt til tjeneste. I 1944/45 bestod førsteholdet næsten udelukkende af juniorer – én af dem var den senere klublejende Gerard Cieślik.
Genopbygning og kommunistperioden (1945-1956)
Umiddelbar reaktivering i 1945
Allerede 27. februar 1945 samledes tidligere Ruch-folk i den bombeskadede stadionbygning og gendannede klubben. På trods af sovjetisk militært nærvær på stadion og hård materialemangel lykkedes det at gennemføre åbningskampen mod AKS seks uger senere. Huta Batory distancerede sig dog økonomisk fra klubben, hvilket tvang Ruch til at finansiere sig via talrige venskabskampe.
Liga-comeback og første efterkrigskampe
Ruch stemte som eneste schlesiske klub for en hurtig genstart af den nationale liga. I 1948, ved den første fulde sæson efter krigen, endte man på 3. pladsen og slog Widzew Łódź 13-1 – den fortsat største sejr i den polske liga efter 1945.
Fra Ruch til Unia og tre på hinanden følgende titler
I marts 1949 indledtes en statsstyret omstrukturering af sporten efter sovjetisk forbillede. Klubben blev først til KS Chemik og senere til ZS Unia. Trods navneskiftet forblev blå-hvid de officielle farver. I 1951 kombinerede holdet pokalsucces med et tildelt mesterskab, og i 1952 og 1953 vandt Unia-Ruch mesterskabet på regulær vis, begge år anført af Gerard Cieślik.
1957-1966: Den tabte dekade
Efter ophævelsen af de strengeste stalinistiske retningslinjer kunne klubben i 1956 formelt genoptage navnet Ruch. Økonomisk var perioden præget af relativ fattigdom: spillerne havde hut-lønsatser, mens guldalder-rivalen Górnik Zabrze nød godt af stærke kulpenge. Alligevel sikrede Ruch sig i 1960 et sensationelt mesterskab med blot 14 mand i truppen – fortsat en rekord.
Et nyt finalenederlag i pokalen i 1963 og en dramatisk 0-8-afklapsning mod Polonia Bytom i 1964 markerede bundrekorderne. I 1966 landede holdet blot som nummer 11; publikumssuccesen mod Górnik Zabrze (5-1) samme år varslede dog et kommende generationsskifte.
1967-1976: Europæiske gennembrud og dobbeltriumf
Mesterskab i 1967/68 og omstridte internationale fravær
Med Teodor Wieczorek som træner indtog Ruch i 1967/68 atter ligaens top og slog Górnik Zabrze 3-1 foran 80 000 tilskuere på Stadion Śląski. Efterfølgende fik sovjetisk militær indgriben i Tjekkoslovakiet PZPN til at trække alle polske klubber fra europæisk turnering – et slag for spillere og fans.
Michal Vičan-æraen og 1970’ernes storhed
Under slovakken Michal Vičan fandt Ruch sin mest succesfulde efterkrigstid. 1973/74 sæsonen gav en »double« – ligaen sikret tre runder før tid og pokalen vundet i finalen. I UEFA Cup nåede holdet som første polske klub kvartfinalen (exit efter forlænget spilletid mod Feyenoord). Året efter gentog holdet mesterskabet og nåede kvartfinalen i Mesterholdenes Turnering.
Ophør og internt skifte
Økonomisk stagnation tvang præsident Ryszard Trzcionka til afgang i 1976, og Vičan forlod kort efter posten. Sæsonen sluttede med en 4. plads – uden europæisk billet.
1977-1989: Svingende resultater og et overraskende mesterskab
Nye økonomiske problemer resulterede i en 13. plads i 1977 og 14. plads i 1978. Presset fra medier og tilskuere kulminerede i ansættelsen af strategen Leszek Jezierski, som i 1979 førte Ruch til titel nummer 13, vundet på bedre indbyrdes statistik end Widzew Łódź.
Starten på 1980’erne bragte atter nedture. Forholdene forværredes under krigsretstilstand, og profiler som Andrzej Buncol forsvandt til militærklubben Legia. I 1987 røg Ruch for første gang ud af landets øverste række efter et dramatisk dobbelt nederlag til Lechia Gdańsk. Genopstigningen var dog øjeblikkelig, og sensationelt blev den fattige oprykker mester i 1989 – titlen nummer 14 – med Krzysztof Warzycha som ligaens topscorer.
1990’erne: Omstrukturering, pokalsucces og Intertoto-finale
Omstillingen til markedsøkonomi tærede hårdt på budgettet, og selv overskuddet fra salget af Warzycha rakte kun kort. Alligevel stabiliserede klubben sig og vandt Pokalen i 1996. I 1998 spillede Ruch UEFA Intertoto-finale (nederlag til Bologna) og i 1999/2000 sæsonen opnåede holdet bronzemedaljer – efter at have været efterårsmester.
2000’erne: Børsnotering og strukturelle problemer
Sæsonen 2002/03 frembragte den tredje nedrykning. Dyb gæld tvang klubben til at omdanne sig til et aktieselskab (SSA, senere SA), og i 2008 blev Ruch første polske fodboldklub noteret på NewConnect-børsen. Midt i de økonomiske udfordringer lykkedes det i 2007 at rykke op i Ekstraklasa, hvor holdet etablerede sig midt i tabellen og nåede pokalfinalen i 2009.
2010’erne: Podieplaceringer, europæiske kvalifikationer og dramatisk fald
Bronze i 2010 og sølv i 2012 vidnede om, at træner Waldemar Fornaliks kollektive tilgang fungerede. I Europa League blev klubben to gange ryddet ud i den tredje kvalifikationsrunde, men præstationerne øgede klubbens synlighed. 2014 blev igen bronzeår, men allerede 2016/17 udløste et sportsligt sammenbrud. Punktfradrag for gæld, transferforbud og tabte kampe betød nedrykning til I liga – og i 2018 fulgte et historisk fald ned på tredje niveau.
2017-2025: Restrukturering, tredobbelt oprykning og ny nedtur
Akkorder, fansinddragelse og ny ledelsesstruktur
I 2017 indledtes et accelereret rekonstruktionsforløb, hvor 255 kreditorer accepterede en femårsordning. Samtidig fik fanrepræsentanter sæde i bestyrelsen, og 2019 ansatte Ruch en ung lokaltræner, Łukasz Bereta, med det erklærede mål at vende tilbage til den professionelle pyramide.
Rekordserie i 3. liga og hurtige avancementer
Sæson 2020/21 blev i den henseende historisk: 30 sejre og 92 point, en sejrsrække på 17 kampe i træk og overlegen oprykning til II liga. Året efter gik det via playoff til I liga, og 2022/23 afsluttedes med en 2. plads og direkte retur til Ekstraklasa – klubben rykkede dermed op tre år i træk.
Rekordkulisser og tilbagevenden til 1. liga
Første sæson tilbage i toppen blev svær. Trods et rekordopgør mod Widzew Łódź den 20. april 2024 med 50 087 tilskuere på Stadion Śląski, endte holdet på nedrykningsplads. Klubben søgte straks økonomisk tilpasning og indgik i 2024 en revideret gældsaftale, hvilket reducerede den samlede gæld med yderligere godt 5,7 mio. złoty.
Identitet, symbolik og kultur
Silesisk selvforståelse
Ruch beskrives ofte som »det mest schlesiske af alle schlesiske hold«. Den blå-hvide farvekombination blev oprindeligt valgt som regionale farver, og efter krigen har klubben kontinuerligt fastholdt symbolsk tilknytning til Upper Silesia: guld-blå flag på tribunen, maskotten Adler, kampagne-hashtagget #MySomRuch samt regelmæssig anvendelse af det schlesiske sprog i klubbens medier.
Trøjedesigns og mærkedage
Den 15. juli 2015, på Silesisk Flagdag, præsenterede klubben gule og blå udebanesæt, der spejlede regionens officielle flag. I sæsonen 2016/17 bar spillerne en trøje med det schlesiske våbenskjold på brystet, og fra april 2022 har kaptajnsbindet båret samme symbol.
Logo og farver
Skjoldets konstante form
Klubbens emblem er et Reuleaux-triangel med hvid midte og blå kant, hvor bogstavet »R« med tiden har optaget hele fladen. Siden 1920’erne har kun Unia-perioden afveget, mens de seneste redesigns (2007, 2021) primært har justeret skygger og linjetykkelse.
Blå-hvid palet
Farverne blev i mellemkrigstiden anset som »det polske Schlesiens« farver – i kontrast til den preussisk-gule version. Den officielle klubfane er derfor korrekt læst som blå over hvid, ikke omvendt.
Stadioner
Kalina og de første baner
Før 1935 spillede Ruch på markedspladsen ved ul. Farna og senere på BBC’s gamle bane på Kalina-sletten. Manglende licens tvang midlertidige huslejerskaber i Katowice og Królewska Huta mellem 1927 og 1930.
Cicha 6
Den nuværende arena blev rejst 1934-35 og indviet med en ligakamp mod Warta Poznań. Kapaciteten er i dag 9 300 siddepladser (flere omlægninger siden), men rekordnoteringen er 55 000 fra et derby mod Polonia Bytom i 1957.
Stadion Śląski og midlertidige løsninger
I 1950’erne-70’erne, samt i 2007-09 og igen fra 2023, har klubben jævnligt flyttet store kampe til det nærliggende Stadion Śląski. Rekorden for 2000-tallet blev sat 20. april 2024 med 50 087 tilskuere. Under renovering af egne faciliteter har Ruch desuden anvendt Stadion Miejski i Gliwice.
Meritter og rekorder
Nationale titler
| Konkurrence | 1. plads | 2. plads | 3. plads |
|---|---|---|---|
| Mesterskab (Ekstraklasa) | 14 | 6 | 9 |
| Polsk Pokal | 3 | 6 | – |
| Superpokal | 0 | 2 | – |
| I liga (2. niveau) | 2 | 1 | – |
| III liga (gruppe III) | 1 | – | – |
Internationale højdepunkter
- Europacuppen: kvartfinale 1974/75.
- UEFA Cup: kvartfinale 1973/74.
- Intertoto: Finale 1998; gruppesejr 1967.
Individuelle liga-rekorder
- 10 mål i én ligakamp: Ernest Wilimowski.
- 16 kampe i træk med scoring: Teodor Peterek.
- Flest minutter i træk uden mål imod: Piotr Czaja (1 003).
- Yngste mester: Krzysztof Kajrys.
- Flest ligakampe: Łukasz Surma (559 – heraf 261 for Ruch).
Spillere
Ikoner gennem tiderne
Klubbens historie er uløseligt forbundet med navne som:
- Ernest Wilimowski – rekordskytten før krigen.
- Teodor Peterek – 16 kampe i træk med mål.
- Gerard Cieślik – identiteten personificeret; 167 ligamål.
- Zygmunt Maszczyk – Årets spiller 1975.
- Krzysztof Warzycha – topscorer 1988/89 og senere klubikon i Grækenland.
- Dariusz Gęsior – landsholdsprofil; Årets opdagelse 1989.
Nuværende trup
Pr. 17. juli 2025 er førsteholdstruppen registreret hos ligaen og kan ses i fuld længde på klubbens officielle platforme.
Trænere og ledelse
Nøgletrænere
- Gustav Wieser – første professionelle træner (1934-35).
- Stefan Vogel – genrejste disciplinen og titlen i 1938.
- Michal Vičan – arkitekt bag dobbelttriumfen 1974-75.
- Leszek Jezierski – mester i 1979.
- Jerzy Wyrobek – guld i 1989.
- Waldemar Fornalik – bronzesæson 2010 og sølv 2012.
Præsidenter og organisatoriske milepæle
Fra grevearving Teofil Paczyński i 1920’erne, via Ryszard Trzcionkas modernisering i 1970’erne, til Janusz Patermans ejerskifte i 2017 – ledelsen har formet klubbens skæbne. En særlig rolle spillede også Huta Batory, som var delejer fra 1930’erne helt ind i 1980’erne.
Fans, alliancer og rivaler
Ultras og organisationer
Opbakningen organiseres i dag via Ultras Niebiescy (siden 2008) og det store fan-fællesskab »Wielki Ruch« (grundlagt 2018). Historisk har hooliganfraktionen »Psycho Fans« været berygtet, men den samlede fanbase er bredt forankret med over 40 000 tilskuere ved flere lejligheder.
Venskaber
- Widzew Łódź
- Elana Toruń
- Wisła Kraków
- Atlético Madrid
Rivaliseringer
| Rival | Derbybetegnelse | Nøglehistorik |
|---|---|---|
| Górnik Zabrze | Wielkie Derby Śląska | Hård rival siden 1950’erne; 80 000+ tilskuere på Śląski. |
| AKS Chorzów | Derby Chorzowa | Intens i 1930-50; politisk farvet. |
| Polonia Bytom | Najstarsze Derby Śląska | Kulturel konflikt mellem indfødte og tilflyttere. |
| GKS Katowice | Derby Śląska | Styrket i 1980’erne. |
| Zagłębie Sosnowiec | Silesia-Zagłębie | Krydser kulturelle regioner. |
Kendte tilhængere
- Jerzy Buzek – tidligere premierminister og EU-formand.
- Wojciech Kilar – komponist.
- Szczepan Twardoch – forfatter.
- Gustaw Holoubek – skuespiller.
- Jerzy Bralczyk – sprogforsker.
Økonomi og organisationsform
Klubben drev i årtier en foreningsmodel med rygstøtte fra stålindustrien. I 2004 konverterede man til et sportsligt aktieselskab og blev i 2008 børsnoteret. Efter krisen 2017 valgte man en juridisk rekonstruktionsmodel, der i 2024 blev forlænget og sænkede gælden væsentligt. Strategien fremadrettet beror på kombinationen af lokalforankret talentudvikling, delvis fan-eje og midlertidig base på Stadion Śląski.
Sammenfatning
Ruch Chorzów har gennem mere end et århundrede demonstreret en unik evne til at rejse sig fra nederlag, både på og uden for banen. De mange titler placerer klubben som et ikon i polsk fodboldhistorie, og den stærke regionale identitet giver den en særlig rolle som kulturbærende institution i Øvre Schlesien. Fra beskedne begyndelser, via storhedstiden i 1930’erne og 1970’erne, gennem kriser og rekonstruktioner, står »Niebiescy« fortsat som en levende legende – en »Legenda bez końca«, som klubbens motto lyder.